LA kræver forklaring på million-rod i DSB

12. januar 2013 01:20 | Af: Uffe Dahl, newsbreak.dk - mail: redaktion@newsbreak.dk
 
LA kræver forklaring på million-rod i DSB
S-gruppeformand Henrik Dam Kristensen (S). Arkivfoto.
Transportminister Henrik Dam Kristensen kaldes i samråd for at forklare rod i DBS-økonomi. Foto: Colourbox.

Transportminister Henrik Dam Kristensen kaldes i samråd for at forklare rod i DBS-økonomi. Foto: Colourbox.

DSB har ifølge Berlingske Nyhedsbureau brugt 109 millioner kroner uden tilladelse fra Transportministeriet og Folketinget

 

Derfor kalder Liberal Alliances transportordfører Leif Mikkelsen nu transportminister Henrik Dam Kristensen (S) i samråd i Folketingets Transportudvalg.

Leif Mikkelsen vil have afklaring på, hvorfor DSB uberettiget har brugt penge på en såkaldt rettighedsplan, når det var aftalt, at kompensationen fra AnsaldoBreda skulle bruges på at færdiggøre IC4 og IC2. Desuden ønsker han svar på, hvordan ministeren vil sikre, at DSB ikke fremover bruger offentlige midler efter eget ønske.

”Et statsejet selskab som DSB er underlagt nogle helt klare regler og aftaler, og dem kan man ikke bare bryde efter behov. Ministeren må stå frem og redegøre for, hvordan det kan ske, at DSB bruger penge på noget andet end aftalt,” siger Leif Mik

”DSB har rod i økonomien, kører med underskud og har været igennem en del skandalesager, og nu viser det sig så, at DSB heller ikke overholder aftaler og bruger penge, uden at der er hjemmel til det. Offentligheden har krav på at få svar på, hvordan ministeren vil stoppe sløseriet med offentlige midler i DSB,” siger Leif Mikkelsen.

Et wake-up call
Han mener, at den nye DSB-sag sammenholdt med den lange række af DSB-skandaler og rod i økonomien bør være et wake-up call til regeringen om, at DSB ikke bør drive togdrift længere.

”Min tålmodighed med DSB er mere end brugt op. Den ene skandale efter den anden har ramt DSB, og DSB har fået alt for lang snor og bliver gang på gang reddet på målstregen af politikerne. Der er kun én ting at gøre – togdriften skal udliciteres til private aktører. Det vil øge konkurrencen og sikre bedre og billigere transport,” siger Leif Mikkelsen.

Del:
Del din kommentar
Forsiden lige nu