LA om cykelbøder: Ren pengemaskine – ikke færre ulykker

28. december 2011 07:39 | Af: Uffe Dahl, newsbreak.dk - mail: redaktion@newsbreak.dk
 
LA om cykelbøder: Ren pengemaskine - ikke færre ulykker
Billede mangler

Når bøden for at tale i håndholdt mobil mens man cykler fra årsskiftet stiger fra 500 kroner til 1000 kroner, så har det intet med trafiksikkerhed at gøre. Det handler udelukkende om at trække endnu flere penge op af danskernes lommer.
 
Det mener Liberal Alliances trafikordfører, Simon Emil Ammitzbøll.
 
”Alle trafikanter, også cyklister, skal selvfølgelig holde loven. Men en fordobling af bøderne virker helt ude af proportioner, især når man tænker på, at politiet vil skulle lade bøderne falde, uanset om cyklisterne er til nogen fare i den konkrete situation eller ej,” siger Simon Emil Ammitzbøll.
 
Ifølge retsordføreren – der i denne sag er helt på linje med Cyklistforbundet – er det ikke cyklisternes skyld, atd er sker uheld. Det er bilisternes. Han kalder det derfor grotesk, at en mobiltalende cyklist risikerer at skulle betale en større bøde, end han i sin tid gav for sin cykel.
 
”Der er kun én forklaring på de her højere bøder, nemlig at man vil have flere penge ind i statskassen. Jeg tror ikke et sekund på, at det vil føre til færre ulykker eller tilskadekomne. Hvis man absolut vil have flere penge ind, så burde man kalde det ved dets rigtige navn – nemlig skattestigninger,” siger Simon Emil Ammitzbøll.  

Del:
Del din kommentar
Forsiden lige nu