LA: Skattefrihed til førtidspensionister

29. februar 2012 11:27 | Af: Uffe Dahl, newsbreak.dk - mail: redaktion@newsbreak.dk
 
LA: Skattefrihed til førtidspensionister
Billede mangler

Landets 240.000 førtidspensionister skal undgå at betale en eneste krone i skat i to år, hvis de finder sig et job.
Det mener Liberal Alliance, der vil præsentere forslaget for beskæftigelsesminister Mette Frederiksen (S), når forhandlingerne om en førtidspensionsreform begynder i dag.
Det skriver Berlingske.
“Hvis nuværende førtidspensionister får et nyt job og dermed træder ud af ordningen for evigt, kan de få for eksempel to års skattefrihed. Vi har ikke lagt os fast på, om det skal være et eller to års skattefrihed, men i hvert fald vil vi gerne give en eller anden skattebonus,” siger arbejdsmarkedsordfører Joachim B. Olsen til Berlingske.
Det koster staten 40 milliarder kroner om året at forsørge de mange mennesker på førtidspension.
Og derfor vil det ifølge Liberal Alliance være en “fantastisk forretning for staten” at få dem i beskæftigelse uden skatteprovenu frem for en passiv ydelse.
Og forslaget gælder alle førtidspensionister uanset alder.
“Hvis du er 45 eller 47 år, så har du principielt 20 år tilbage på arbejdsmarkedet, og det er jo stadig lang tid,” siger Joachim B. Olsen.
Han har hentet inspiration til forslaget fra Holland.
Kilde: Berlingske

Del:
Del din kommentar
Forsiden lige nu