LA vil lade konflikten køre til den bitre ende

2. april 2013 07:46 | Af: Berlingske Nyhedsbureau
 
LA vil lade konflikten køre til den bitre ende
Billede mangler

Lærerne og kommunerne må selv nå til enighed om en løsning på konflikten.

 

Sådan lyder meldingen fra Liberal Alliances politiske ordfører, Joachim B. Olsen (LA).

»Det er bedst, at parterne selv bliver enige, så jeg mener, at konflikten bør køre, indtil en af parterne giver sig,« siger Joachim B. Olsen.

»Jeg ved, at det kan blive stærkt generende for danskerne – også for mig selv, der også har børn, der skulle have været i skole. Men den danske model er nu engang, at man forhandler sig frem til en løsning. Under alle omstændigheder slutter konflikten jo, når lærernes kasse er tom,« siger Joachim B. Olsen.

Partiet vil ikke tage stilling til hvilken af parterne, man holder mest med.

»Men umiddelbart kan jeg godt forstå KLs synspunkt om, at man vil have noget mere undervisning for skattekronerne,« siger Joachim B. Olsen.

Del:
Del din kommentar
Forsiden lige nu