Lærere skal tjene over 89.000 for at tilbagebetale konfliktlån

8. marts 2013 14:19 | Af: Berlingske Nyhedsbureau
 
Lærere skal tjene over 89.000 for at tilbagebetale konfliktlån
Billede mangler

Den varslede lærerlockout kan blive en dyr affære for landets lærere.

 

Danmarks Lærerforening (DLF) udbyder en låneordning, hvor konfliktlønnen udbetales i form af et lån, som lærerne skal betale tilbage til foreningen, i stedet for at få udbetalt en traditionel konfliktløn fra fagforeningen. Lånet skal kunne betale lærerne 825 kroner om dagen i perioden, hvor en lockout vil lukke skoler og holde lærerne uden løn.

»I en privatøkonomi vil lånet ikke være bedre. Man skal stadig tjene ind til både rente og afdrag, og det er det, der er problemet,« siger finansrådgiver Kim Valentin fra Finanshuset i Fredensborg, der vurderer, at det er uhensigtsmæssigt over for medlemmerne, fordi mange af dem intet behov har for et lån.

DLF oplyser til Berlingske Nyhedsbureau, at lånemodellen kan sættes sammen af en fordelagtig rente på 4,75 procent. Løbetiden bliver afgjort af varigheden på en eventuel lockout, men ti år er en af overvejelserne hos foreningen.

For en lærer i en gennemsnitskommune vil det betyde, at vedkommende skal tjene 89.544 kroner over ti år for at betale lånet med renter tilbage, hvis konflikten eksempelvis løber i ti uger. Fra det beløb kan lærerne trække 3472 kroner, fordi de får et rentefradrag på 32,6 procent. Løber konflikten i to uger, vil en lærer skulle tjene 18.000 kroner for at betale lånet tilbage.

»Selv om løsningen har en god rente, vil det være hårdt for især nyuddannede lærere rent økonomisk,« siger Kim Valentin.

Medlem af forretningsudvalget i DLF Per Sand Pedersen medgiver, at løsningen ikke er noget stort plus for privatøkonomien.

»Det vigtige for mig er, at vi finder en ordning, der gør, at vi kan klare en lang konflikt. Samtidig er der altså et lille plus, fordi folk ellers ville have fået et konfliktkontingent, de skulle betale. Beløbet svarer til det, medlemmerne ellers ville skulle betale,« siger han og forklarer, at alternativet var, at man udbetalte 1500 kroner for, at medlemmerne reelt kunne få 825 kroner, fordi der trækkes skat af konfliktlønnen.

»På den her måde strækker det længere, og jeg vurderer et lille plus på økonomien,« siger han.

DLFs formand Anders Bondo Christensen ser ingen uretfærdigheder i modellen for foreningens medlemmer.?»Medlemmerne i Danmarks Lærerforening er fuldstændig fælles om det her. Det er omkostningsfuldt for medlemmerne at være i konflikt. Vi vil ikke genere lærerne, men sikre nogle arbejdsvilkår, der kan give en ordentlig undervisning,« siger han og uddyber, at de »dramatiske skridt« fra arbejdsgiverne har tvunget foreningen ud i modellen.

Anders Bondo Christen erkender, at modellen ikke er den mest optimale, men at situationen betyder, at alle midler må sættes ind.?»Havde det været en traditionel konflikt, havde vi formentligt ikke valgt den her model, men netop fordi KL lockouter alle, er vi nødt til at få pengene til at strække,« siger han og pointerer, at DLF ikke har tradition for konflikter.

Det er fra 1. april, at en lockout kan træde i kraft. Det kan undgås, hvis der findes en løsning i Forligsinstitutionen mellem DLF og Kommunernes Landsforening.

Del:
Del din kommentar
Forsiden lige nu