Lærere vil også have mere undervisning

28. februar 2013 16:42 | Af: Berlingske Nyhedsbureau
 
Lærere vil også have mere undervisning
Billede mangler

Et nyt våben i kampen om folkeskolelærernes tid blev torsdag taget i brug, da Kommunernes Landsforening (KL) varslede lockout af lærerne.

 

Stridens kerne er, hvorvidt de danske folkeskolelærere skal bruge mere tid på undervisning frem for forberedelse, som KL gerne ser.

I en rundspørge, som Berlingske Research har foretaget for Berlingske Nyhedsbureau, svarer syv af de 11 største kredsforbund i Danmarks Lærerforening imidlertid, at de også mener, der skal være mere undervisning, end der er i dag.

»Der er behov for mere undervisning, det har vi arbejdet på her i kommunen. Men skal man gøre det, KL vil, hænger det ikke sammen. Det er urealistisk at få den samme kvalitet, hvis timetallet skal være meget højere, end det er nu,« siger Helen Sørensen, formand i Herningegnens Lærerforening, der har 1157 medlemmer, som bliver omfattet af lockouten, og – hvis den gennemføres – formenes adgang til skolerne i Herning og Ikast-Brande.

Helen Sørensen står ikke alene. Blandt 11 af de store lærerkredse mener ni, at det er urealistisk at øge timetallet uden, at der følger ekstra timer til forberedelse med.

Forhandlingerne mellem Danmarks Lærerforening og KL brød sammen natten til onsdag, og torsdag varslede KL lockout af lærerne. Det betyder, at skoler landet over kan stå lukket fra den første april.

Helen Sørensen fra Herning kalder det et »slag i ansigtet« og »uheldigt«, at KL nu trækker lockout-våbnet. Men ifølge KL er der ingen vej udenom.

»Anders Bondo Christensen har brugt lang tid på at forklare, hvor overrasket han var over, at forhandlingerne ikke kunne fortsætte. Men der har ikke været reelle forhandlinger, derfor skal vi varsle lockoutet nu,« siger KL-formand Erik Nielsen, der fortæller, at det nu er i en forligsinstitution, at en aftale skal findes.

»Det her er alvorligt. Parterne skal også kunne arbejde sammen bagefter, men vi er blevet nødt til at inddrage forligsinstitutionen for at få startet nogle reelle forhandlinger,« siger han.

Forligsinstitutionen er den enhed, der skal forsøge at mægle mellem parterne for at skabe en aftale, inden en lockout træder i kraft første april.

Kredsformændene i de lokale lærerforeninger har dog ikke stor tillid til, at situationen bedres. 8 ud af de 11 adspurgte regner med, at der kommer en konflikt.

»Det er selvfølgelig uheldigt, at lockout-kortet er blevet smidt. Jeg håber, der kommer en aftale, men det bliver svært. Det kommer til at ramme forældrene og børnene,« siger Helen Sørensen.

Leif Hansen, der er far til et barn på Sølvgades Skole i København, blev torsdag mødt med lærere, der fra morgenstunden uddelte løbesedler mod det nuværende forhandlingsudspil fra KL.

»Det er vigtigt, at vi beholder en stærk folkeskole. Det er en af grundpillerne i vores velfærdssamfund, og det vil være skidt, hvis kvaliteten daler, jeg kan godt forstå lærerne,« siger han.

Der skal findes en løsning inden den første april, ellers vil kommunerne landet over blokere for, at lærerne kan komme ind på skolerne og undervise. Lockouten vil ramme i alt 50.000 lærere i hele Danmark. Ledere, tjenestemænd og skolelederne på de enkelte skoler er ikke omfattet af den varslede lockout.

Del:
Del din kommentar
Forsiden lige nu