Lærerkonflikt kan koste kommunalt ansatte dyrt

18. april 2013 00:56 | Af: Berlingske Nyhedsbureau
 
Lærerkonflikt kan koste kommunalt ansatte dyrt

Sygeplejersker, pædagoger og andre kommunalt ansatte kan ende med at betale prisen for at få de lockoutede folkeskolelærere tilbage i klasseværelserne, skriver Berlingske. Hvis lærerne – ligesom gymnasielærerne indgår en aftale, der indeholder en klækkelig lønforhøjelse som kompensation for at opgive deres arbejdstidsaftale, kan andre faggrupper på det kommunale område nemlig se frem til nedsat lønregulering.

 

Samlet set får gruppen af gymnasielærere en lønstigning på omkring 4,5 procent, viser beregninger fra den uafhængige tænketank Kraka. Gymnasieskolernes Lærerforening har ikke selv beregnet et gennemsnit, men forelagt tallet har de ikke protesteret.

Flere arbejdsmarkedseksperter, som Berlingske har talt med, kalder kompensationsscenariet »sandsynligt«. En af dem er Bent Greve fra RUC.

»Jeg mener, at det er relativt sandsynligt, fordi man her har et paradigme, der går på, at man har haft et forhandlingsforløb, hvor man har fundet en form for betaling for at give afkald på noget. Og det uanset om gymnasielærerne nu er utilfredse eller ej, for AC (Akademikernes Centralorganisation, red.) har indgået en aftale,« siger han.

Mikkel Mailand fra Københavns Universitet er enig.

»Det er oplagt, at man bruger den samme model, hvor man ikke begynder at bevæge sig ud i, om der er nogle, der har fået mere eller mindre end andre, for at opgive arbejdstidsaftalen,« siger han.

Hvis folkeskolelærerne får en lønstigning svarende til gymnasielærernes, kan sygeplejersker og pædagoger se frem til at få henholdsvis 151 og 136 kroner mindre hver måned. Det skyldes den såkaldte reguleringsordning, der tager hensyn til den gennemsnitlige lønudvikling inden for et givent område – for eksempel det kommunale.

»Ordningen er lavet, så der ikke kommer et efterslæb på de offentlige lønninger i forhold til de private. Problemet er så, at hvis der er en gruppe i det offentlige, der får mere end de andre, så bliver de resterende opreguleret mindre, fordi reguleringen sker ud fra et simpelt gennemsnit. De kommer så at sige til at betale en stor del af regningen,« forklarer Kristian Thor Jakobsen, ledende økonom i Kraka. Det falder ikke i god jord hos de fagforeninger, hvis medlemmer kan se frem til nedregulering.

»Ligesom i 2011 har vi i år lavet et overenskomstforlig, som er, når vi kigger på lønudviklingen, meget magert. Det er et kriseforlig, og her i 2013 balancerer vi på kanten af, om lønstigningerne kan holde inflationen stangen. Hvis der bliver lavet en løsning, hvor lærerne får mere i løn, så skifter vores aftale til at være et garanteret reallønsfald, og det vil være dybt urimeligt,« siger Dennis Kristensen, formand for FOA, der blandt andet repræsenterer dagplejere og sosu-hjælpere.

Han bakkes op af Henning Pedersen, formand for pædagogernes fagforening, BUPL.

»Det er uacceptabelt. Vi har jo indgået vores aftale under nogle bestemte forudsætninger, og så forventer vi selvfølgelig også, at det er det, der kommer ud af det til vores medlemmer,« siger Henning Pedersen.

Sammen med formanden for Dansk Sygeplejeråd, Grete Christensen, der også repræsenterer de 8.000 kommunalt ansatte sygeplejersker, lyder opfordringen til KL og regeringen, at de bør tænke over problemstillingen, når der enten bliver indgået en aftale med lærerne, eller der kommer et regeringsindgreb.

Uanset hvad løsningen bliver, kommer det til at give hovedbrud, forudser Bent Greve. Hvis man holder en eventuel lønstigning ude af reguleringsordningen, hvilket er muligt, kan der opstå problemer ved de næste overenskomstforhandlinger, hvor andre faggrupper vil kræve mere.

»Hvis man gerne vil have ro bagefter, så er man nødt til at finde noget at give til lærerne. Det andet problem er så, at man heller ikke må give dem så lidt, at de opfatter det som om, det ikke betyder noget. Det er en meget vanskelig øvelse,« siger Bent Greve.

Del:
Del din kommentar
Forsiden lige nu