Læs her Amagermandens sidste ord

15. december 2011 12:12 | Af: Uffe Dahl, newsbreak.dk - mail: redaktion@newsbreak.dk
 
Læs her Amagermandens sidste ord
Billede mangler

Efter mange dage i retten og et enormt mediefokus fik den såkaldte Amagermand i dag mulighed for selv at komme til orde.
“Det har været en rigtig hård tid,” lød det fra den 46-årige mand, der er anklaget for to drab, syv voldægter og et sexovergreb. Forbrydelser, der skal være foregået over over to årtier.
Trods en tung bevisbyrde med dna-spor, vidneudsagn og et håndaftryk, så fastholder Amagermanden sin uskyld.
“Jeg ved 100 procent sikkert, at jeg er uskyldig og politiet har fat i en forkert mand. At der er en eller anden ude på den anden side. Den person, der laver de her ting, må jo være syg i bøtten. Han må jo være psykopat og have et had til kvinder, det har jeg bestemt ikke,” sagde han i Københavns Byret torsdag formiddag.
“Jeg synes selv, jeg er blevet en god mand, en god far,” understregede han.
Samtidig gjorde han det klar, at anklagerne har taget hårdt på ham.
“At jeg er blevet sigtet i de her sager, det kan jeg slet ikke sætte ord på. De første to måneder, var jeg ved at knække sammen.
Når jeg sidder hjemme i fængslet og tænker over de her ting, jeg er anklaget for, så får jeg også mine tudeture. Jeg reagerer ikke på billederne fordi det er billeder af noget jeg ikke har begået,” sagde han.
Og så holdt han fast i, at gerningsmanden stadig er på fri fod.
“Jeg er uskyldig, og jeg har talt sandt. Mit liv er smadret uanset, hvad der sker i den her sag. Den person, der har gjort de her ting, han vil helt sikkert gøre det igen. Hvis jeg sidder i fængsel på det tidspunkt, så vil jeg kunne blive frikendt,” sagde han.

Del:
Del din kommentar
Forsiden lige nu