Lån & Spar fordobler resultat

6. februar 2013 12:59 | Af: Berlingske Nyhedsbureau
 
Lån & Spar fordobler resultat
Billede mangler

Lån & Spar har aldrig tjent flere penge end i 2012. Et resultat på knap 81 millioner kr. er det største i bankens historie, og det er en fordobling i forhold til året før.

Kunderne har bidraget med en fremgang i rente- og gebyrindtægterne fra 509,2 millioner kr. til 570,7 millioner kr.Basisindtjeningen før nedskrivninger er på 140,4 millioner kroner, og det er en smule over den allerede opjusterede resultatforventning for 2012, oplyser banken.

Kursreguleringer steg fra stort set nul i 2011 til 13 millioner kr. i 2012, men omkostninger steg fra 407 til 427 millioner kr.

Nedskrivninger på udlån ved udgangen af året udgør 126,2 millioner kr. mod 105 millioner kr. året før.

For 2013 forventes en basisindtjening før nedskrivninger mellem 130 og 150 millioner kr.

Del:
Del din kommentar
Forsiden lige nu