Landsretten kritiserer politiet for skuddrab

9. marts 2012 11:43 | Af: Uffe Dahl, newsbreak.dk - mail: redaktion@newsbreak.dk
 
Landsretten kritiserer politiet for skuddrab
Billede mangler

I 2003 blev Kenneth Buch Jensen dræbt, da en politiassistent skød ham efter en hidsig biljagt.
Men betjenten burde ikke have affyret sin pistol, slår Østre Landsret fast fredag og giver dermed den dræbtes mor og søster ret i en række punkter.
Kenneth Buch Jensen havde stjålet en bil og var efterfølgende kørt fra politiet, før han blev standset på Røde Mellemvej på Amager.
“Landsretten har ikke fundet det godtgjort, at det i konventionens forstand havde været absolut nødvendigt i den pågældende situation at afgive det dræbende skud,” lyder det i dommen.
Ifølge dommen skal den dræbtes mor og søster have 150.000 kroner hver i godtgørelse for drabet, som Østre Landsret fandt var i uoverenstemmelse med Den Europæiske Menneskerettighedskonvention.
Østre Landsret tog ikke stilling til, om den skydende betjent kan straffes, da statsadvokaten tidligere har indstillet efterforskningen og klagefristen herover er udløbet.

Del:
Del din kommentar
Forsiden lige nu