Landsretten: Ung far fra Ringsted i fængsel for misbrug af datter

14. februar 2012 17:07 | Af: Uffe Dahl, newsbreak.dk - mail: redaktion@newsbreak.dk
 
Landsretten: Ung far fra Ringsted i fængsel for misbrug af datter
Billede mangler

Det koster nu en 31-årig mand ni måneder bag tremmer, at han over en periode på et år har misbrugt sin datter.
 
Den 31-årige er i dag i Østre Landsret blevet dømt. Han har ifølge dommen flere gange misbrugt sin niårige datter på to adresser i Ringsted.
 
Sagen gik i landsretten, da manden ankede dommen fra i fjord i byretten i Ringsted.
 
Men den 31-årige fik ikke held med sin anke. Østre Landsret fandt datterens forklaring troværdig, skriver Dagbladet Ringsted.
 
“Landsretten finder ikke grundlag for en skærpelse af straffen. I stadfæstelsen af byrettens dom er der lagt vægt på overgrebenes omfang, periodens længde og forurettedes alder,” siger landsdommer Michael Lerche til Dagbladet Ringsted.
 
Anklageren forsøgte at få tilkendt en erstatning på 50.000 kroner til datteren, men så meget dømte dommeren ikke faren til at betale.
“Hun er tilkendt en erstatning på 30.000 kroner, hvilket er en forøgelse af den erstatning, hun blev tilkendt i byretten,” siger landsdommer Michael Lerche til dagbladet.
 
Misbruget fandt sted fra januar 2010 til januar sidste år.
Kilde:Dagbladet Ringsted

Del:
Del din kommentar
Forsiden lige nu