Olsen: Fischer afløser ikke Bendtner

21. januar 2013 17:20 | Af: Berlingske Nyhedsbureau
 
Olsen: Fischer afløser ikke Bendtner
Billede mangler

Den danske landstræner, Morten Olsen, mener ikke, at unge Viktor Fischer kan afløse en skadet Nicklas Bendtner i de to kommende VM-kvalifikationskampe.

 

Viktor Fischer har siden søndag været på alles læber, efter det 18-årige stortalent havde præsteret at lave to mål og efterfølgende blev kåret til kampens bedste spille mod Feyenoord. Men Morten Olsen betragter ikke Ajax-spilleren som værende en decideret angriber, der kan træde ind i Bendtners fravær.

– Han er ikke en dyb angriber-type. Han er en spiller, der kommer i de positioner, men ikke lige frem en dyb angriber, siger Morten Olsen til sporten.tv2.dk.

Landstræneren vil afvente ligalandsholdets tur til USA, før han træffer en beslutning om, hvorvidt Viktor Fischer skal være en del af truppen til testkampen mod Makedonien den 6. februar.

– På de fire forreste pladser, der synes jeg lige pludselig, vi har en del spillere at vælge ud fra, hvis alle er klar. Og Viktor er kun 18 år, og fik lige snust til landsholdet i Tyrkiet, og det er det næste skridt, siger Morten Olsen.

Danmark møder Tjekkiet den 22. marts, mens man fire dage tager imod Bulgarien i Parken.

Del:
Del din kommentar
Forsiden lige nu