Lars Hedegaard frifundet for racisme

20. april 2012 14:34 | Af: Uffe Dahl, newsbreak.dk - mail: redaktion@newsbreak.dk
 
Lars Hedegaard frifundet for racisme
Billede mangler

Højesteret frifinder formanden for Trykkefrihedsselskabet Lars Hedegaard for racistiske udtalelser. I landsretten blev Hedegaard idømt en bøde på 5000 kroner.
Dommen er faldet fredag klokken 12 og sætter dermed endeligt punktum i sagen, som stammer fra 2009.
Sagen drejer sig om en udtalelse fra Lars Hedefaard om, at “piger i muslimske familier bliver voldtaget af deres onkler, deres fætre eller deres far”.
Udtalelsen blev bragt i et interview, som blev offentliggjort på hjemmesiden snaphanen.dk.
Højesteret mener dog ikke, at anklagemyndigheden i tilstrækkelig grad har bevist, at Lars Hedegaard var klar over, at hans udtalelser ville blive offentliggjort, og derfor bliver han frifundet.
Højesteret fastslår dog i dommen, at udtalelserne isoleret set er en overtrædelse af straffelovens racismeparagraf.

Del:
Del din kommentar
Forsiden lige nu