Lastbilchauffør død i ulykke på Køgebugt Motorvejen

4. september 2012 06:57 | Af: Uffe Dahl, newsbreak.dk - mail: redaktion@newsbreak.dk
 
Lastbilchauffør død i ulykke på Køgebugt Motorvejen
Billede mangler

Mandag aften døde en lastbilchauffør efter en ulykke på Køgebugt Motorvejen – fik ildebefindende og kørte i rabatten.
 
Det var sandsynligvis sygdom, der forårsagede et ildebefindende ved en lastbilchauffør, der mandag omkring klokken 17 kom kørende på Køgebugt Motorvejen ved afkørsel 32 i nordgående retning.
 
Bilister anmeldte til politiet, at de havde set en lastbil, der var kørt ud i rabatten og holdt ude blandt nogle træer. Chaufføren var bevidstløs. Der blev rekvireret både ambulance og helikopter, men da chaufføren nåede frem til sygehuset, blev han erklæret for død.
 
– Alt tyder på, at han er død af sygdom. Vi har også haft en bilinspektør ude og tjekke lastbilen, oplyser vagtchefen ved Midt- og Vestsjællands Politi til bt.dk.

Del:
Del din kommentar
Forsiden lige nu