Laudrup blander sig: Aldrig rødt til Nani

7. marts 2013 17:27 | Af: Berlingske Nyhedsbureau
 
Laudrup blander sig: Aldrig rødt til Nani
Billede mangler

Manchester United førte 1-0 i returkampen mod Real Madrid og var på kurs mod kvartfinalerne, da Nani blev udvist af den tyrkiske dommer Cuneyt Cakir for en stempling i maven på Alvaro Arbeloa.

 

Hændelsen indtraf i det 56. minut, hvor Nani – tilsyneladende uvidende om, at Arbeloa kom stormende efter en høj bold – strakte benet ud og ramte spanieren, der faldt til jorden.

Roy Keane sagde, at udvisningen var korrekt, men Michael Laudrup blandet sig nu i diskussionen og erklærer, at det røde kort var helt forkert.

– Det var aldrig et rødt kort. Jeg holder ikke med hverken Manchester United eller Real Madrid, men jeg så kampen, og det skulle aldrig nogensinde have været et rødt kort, siger Laudrup til thisissouthwales.co.uk.

Real Madrid fik efter udvisningen overtaget i kampen. Tretten minutter senere havde Luka Modric og Cristiano Ronaldo bragt kongeklubben på sejrskurs med deres scoringer til 1-1 og 2-1.

– Det var et gult kort for farligt spil, ja, men et rødt kort? Absolut ikke. Det har intet at gøre med, om det er Premier League, Champions League eller La Liga. Det er bare en dårlig beslutningen af dommeren, siger Michael Laudrup.

Den normalt så diplomatiske dansker ser ingen grund til at holde hånden over dommere, der træffer de forkerte beslutninger.

– Dommere er mennesker, og de laver fejl. Det er der ikke noget problem i. Men når folk har lov til at kommentere på en manager, der laver en fejl, eller et hold, der ikke spiller godt, så har vi ret til at sige, når en dommer har en dårlig kamp, og det var et meget, meget dårligt kald, siger Laudrup. “Referees are human and they will make mistakes, there’s no problem with that. But people comment on when a manager makes a mistake or a team does not play well, so we are allowed to sat when a referee has a poor performance, and that was a very, very poor decision.”

Del:
Del din kommentar
Forsiden lige nu