Laudrup får roser af modstander

9. marts 2013 12:43 | Af: Berlingske Nyhedsbureau
 
Laudrup får roser af modstander
Billede mangler

West Bromwich Albion og Swansea tegner sig begge for to af sæsonens positive overraskelser i Premier League.

 

Steve Clark, manager hos West Bromwich Albion, tager lørdag eftermiddag klokken 16 imod Michael Laudrups Swansea, og Clarke roser forud for opgøret sin danske modstykke.

– Michael har gjort det godt. Han er en erfaren manager. Han har haft andre gode jobs og altid gjort det fint. Han har benyttet sig af det spanske marked, som han kender så godt, og har tilført De Guzman, Michu, Flores og Hernandez til holdet. Han har tilpasset sig rigtig godt til Premier League, siger Steve Clarke.

Clarke var bl.a. assistent for José Mourinho i Chelsea og Kenny Dalglish i Liverpool, så han ved, hvad han taler om, når han siger, at Laudrup er et hit i Premier League.

– Han har forstået de andre hold, og hvordan hans eget hold skal spille for at skabe resultater. Stor ros til ham. Vi har ligget tæt i tabellen hele sæsonen. De har været i stand til at vinde en pokaltitel (Capital One Cup eller Liga Cup’en, red.), hvilket vi håbede, vi kunne i år, men ikke formåede, siger Clarke og tilføjer, at Swanseas præstationer i denne sæson inspirerer the Baggies forud for næste sæsons mål.West Bromwich og Swansea tørner sammen på The Hawthorns lørdag klokken 16 i en kamp, der vises på Kanal 6.

Del:
Del din kommentar
Forsiden lige nu