Laudrup forlænger med forsvarsprofil

6. april 2013 13:08 | Af: Berlingske Nyhedsbureau
 
Laudrup forlænger med forsvarsprofil

Michael Laudrup kan se frem til at arbejde videre med en af sine favoritspillere Chico Flores i endnu tre år.

 

Chico Flores, som Michael Laudrup har hentet til såvel Mallorca og siden Swansea, har forlænget sin aftale med Premier League-klubben med et år, så den nu løber til sommer 2016, skriver BBC.

Det har ellers været frygtet, at flere af de store klubber ville gafle en spiller som Chico Flores, der har været stærkt medvirkende til Swanseas flotte sæson nummer to i Premier League, men sådan kommer det ikke til at gå, medmindre der falder en pose penge, som både tiltaler Michael Laudrup og spilleren selv.

Swansea ligger inden dagens kamp mod Norwich på en flot niendeplads med 40 point, men klubben har tabt de tre seneste kampe, så der er noget at rette op på.

Del:
Del din kommentar
Forsiden lige nu