Laudrup: Har ikke nogen treårs-plan

28. februar 2013 19:25 | Af: Berlingske Nyhedsbureau
 
Laudrup: Har ikke nogen treårs-plan
Billede mangler

Der går næsten ikke en dag, hvor Michael Laudrup ikke skal forholde sig til sin fremtid.

 

Det til trods for, at den danske manager endnu har kontrakt med sin klub, Swansea, en sæson endnu. Men sådan er det at være ombejlet efter store triumfer som den i søndags, da Swansea tog Capital One Cup-pokalen.

Siden den sejr er rygterne om kontraktforlængelse taget til, og igen i dag må Michael Laudrup forklare, at han tænker kortsigtet og har fokus på sin klub, selv om store klubber lurer.

– Jeg har intention om at blive her næste år også. Jeg har aldrig sagt, at jeg ikke har lyst til træne et stort hold en dag. Det er bare ikke en drøm, jeg går rundt med. Det er der, forskellen er, siger Michael Laudrup til skysports.com.

– Hvis jeg skifter en dag, så gør jeg det, og hvis ikke, så skifter jeg bare ikke. Det har ingenting med ambitioner at gøre. Jeg har ambitioner. Hvordan kan jeg ikke have, det når jeg har spillet og vundet titler i store klubber i 17 år. Jeg har bare ikke en treårs-plan, fortsætter Laudrup.

Swansea-holdet er i løbet af ugen blevet hyldet i Wales, men Michael Laudrup frygter ikke, at det får den store betydning i Premier League-kampen søndag mod Newcastle.

– Der kan da godt komme en reaktion, men vi spiller foran vores fans, så jeg håber på den bedste præstation i denne sæson.

Del:
Del din kommentar
Forsiden lige nu