Laudrups hovedbrud: Missede ny angriber

1. februar 2013 11:42 | Af: Berlingske Nyhedsbureau
 
Laudrups hovedbrud: Missede ny angriber
Billede mangler

Michael Laudrup har ingen angriber.

 

Indtil nu har danskeren spillet en moderne 4-3-3 med midtbanespilleren Michu som offensivt omdrejningspunkt i en omskolet angriberrolle, og det har været en forrygende succes. Ofte har Danny Graham fungeret som Laudrups es i ærmet, når han er blevet skiftet ind i kampens slutfase. Men med Grahams afgang er det slut. For Swansea har ikke formået at hente en ny angriber.

Bevares, der er mål i støvlerne på både Michu og kantspillerne rundt om ham, men i skrivende stund har Swansea ikke en eneste målscorende angriber i truppen. Ikke et eneste mål har angriberne scoret. Hverken Luke Moore eller Itay Schechter, trods henholdsvis 9 og 12 kampe på cv’et i denne sæson.

Laudrup har været sat i forbindelse med alskens angribere i løbet af transfervinduet – mest prominent var Kenwyne Jones, som lignede en sikker ny mand i Wales-klubben. Det blev dog ikke til noget, ligesom en aftale QPR’s Jamie Mackie heller ikke nåede at komme på plads, før vinduet lukkede.

Del:
Del din kommentar
Forsiden lige nu