Laudrup vil beholde midtbane-profil

22. januar 2013 12:08 | Af: Berlingske Nyhedsbureau
 
Laudrup vil beholde midtbane-profil
Billede mangler

Jonathan de Guzman meldte i går ud, at han håber på at blive i Swansea, og Michael Laudrup er også ivrig efter at beholde den stærke hollænder

 

Jonathan de Guzman skiftede til Swansea inden sæsonen på en lejeaftale, efter han sammen med spanske Villarreal ikke kunne forhindre en overraskende nedrykning.

I Swansea har den canadisk fødte hollænder dog atter fundet fodbold-glæden, og med to flotte mål mod Stoke i weekenden satte han en tyk streg under, at han er en nøglespiller for Michael Laudrups mandskab.

Lejeaftalen udløber dog efter denne sæson, men i går ytrede de Guzman ønske om at blive på Liberty Stadium på en permanent aftale, og Michael Laudrup ser også meget gerne, at samarbejdet med den dygtige hollænder fortsætter.

– Selvfølgelig er han en spiller, som jeg gerne ser blive, og jeg håber, at vi kan finde frem til en aftale med Villarreal. Jeg tror, Jonathan er glad for at være her, men der er også andre interesser, der spiller ind. Det afhænger meget af Villarreal, men vi vil forsøge at gøre, hvad vi kan, og så må vi se, om det er nok, siger Laudrup ifølge Daily Mail.

Jonathan de Guzman kom til Villarreal i 2011 for 70 millioner kroner, og eftersom han først har kontraktudløb med “Den gule ubåd” i 2016, skal Laudrup og co. nok op med den store pengepung fo at sikre sig hollænderen.

tipsbladet.dk

Del:
Del din kommentar
Forsiden lige nu