Laudrup: Wieghorst kan afløse mig

5. marts 2013 21:21 | Af: Berlingske Nyhedsbureau
 
Laudrup: Wieghorst kan afløse mig
Billede mangler

Michael Laudrup har så stor succes som manager i Swansea City, at der er store spekulationer om, at han måske skal til en større klub.

 

Michael Laudrup har ganske vist kontrakt med klubben til sommeren 2014, men dels kan han købes fri inden da, og dels så har Swansea-formand Huw Jenkins selv erkendt, at det kan blive svært at holde på danskeren, når kontrakten er ved at udløbe.

Men hvem skal så afløse Laudrup, hvis det kommer så vidt?

Det har den 48-årige manager selv et bud på: Morten Wieghorst, den ny assistent, der kom til klubben for en måneds tid siden.

– Jeg tror bestemt, at han vil kunne løfte opgaven som manager her, siger Michael Laudrup ifølge hjemmesiden walesonline.co uk.

– Han har erfaring fra skotsk fodbold, og han kender derfor til britisk fodbold, siger Michael Laudrup om Morten Wieghorst, der som spiller i ti år optrådte i den skotske liga (Dundee FC og Celtic).

– Desuden har han bevist sit værd som træner for både FC Nordsjælland og det danske U21-landshold, siger Michael Laudrup.

Morten Wieghorst har også kontrakt med Swansea City til sommeren 2014.  

Del:
Del din kommentar
Forsiden lige nu