Leasede kopimaskiner kan lukke Kattens Værn

7. marts 2012 09:39 | Af: Uffe Dahl, newsbreak.dk - mail: redaktion@newsbreak.dk
 
Leasede kopimaskiner kan lukke Kattens Værn
Billede mangler

Katte over hele verden risikerer at betale prisen, fordi foreningen Kattens Værn har leaset tre kopimaskiner for syv millioner kroner.
Det fremgår af foreningens årsberetning, skriver DR.
Problemerne udspringer af en række leasingaftaler til i alt syv millioner kroner, som blev indgået i årene fra 2005-2008. Til gengæld for de syv millioner kroner har foreningen fået tre kopimaskiner.
Foreningens direktør Michael Kristiansen er helt uforstående over for leasingaftalerne for de tre kopimaskiner, hvoraf to dårligt bliver brugt.
“Hvordan dette kunne ske i en mindre foreningen uden nogen ansvarlige stillede spørgsmål er ganske uforståeligt. Men at nogen bevidst har bedraget foreningen er uomtvisteligt,” siger han.
Situationen er så alvorlig, at han direkte opfordrer medlemmerne til at donere penge til foreningen, hvis den skal overleve
“Hvis Kattens Værn skal overleve som forening, kræver det omgående kapital til en start for eksempel via et salg af foreningens ejendom eller via donationer,” skriver Michael Christiansen.
Udover de leasede kopimaskiner er foreningen yderligere presset af et stort byggelån og et fald i antallet af arvesager, gaver og donationer.

Del:
Del din kommentar
Forsiden lige nu