Ledigheden falder for femte måned i træk

1. marts 2012 11:20 | Af: Uffe Dahl, newsbreak.dk - mail: redaktion@newsbreak.dk
 
Ledigheden falder for femte måned i træk
Billede mangler

Den negative ledighedskurve viser nye tegn på at knækket.
Dagens arbejdsløshedstal fra Danmarks Statistik viser et fald på 900 fuldtidspersoner fra december til januar.
Dermed er køen af ledige blevet forkortet med i alt 4.500 personer i løbet af de seneste fem måneder.
“Den positive tendens på arbejdsmarkedet fortsætter. Da vi stod i efteråret med gældskrisen, forventede man at arbejdsløsheden ville stige igen. Men nu ser vi det modsatte,” siger Frederik I. Pedersen, chefanalytiker i Arbejderbejderbevægelsens Erhvervsråd.
Bruttoledigheden, ledige plus aktiverede, er dermed 160.000 fuldtidspersoner svarende til ca. 6,0 procent af arbejdsstyrken.
Forklaringen på fremgangen er til dels, at byggesektoren er kommet i gang igen.
På et år er mændenes ledighed faldet med 11.000, mens kvindernes ledighed i samme periode er steget med 6.000.
“Sidste år havde bygge- og anlægssektoren faktisk en pæn vækst, mens den offentlige sektor skar ned. Her brugte man sidste år fem milliarder kroner mindre, og det kan man også se i beskæftigelsestallene for det offentlige,” siger Frederik I. Pedersen.

Del:
Del din kommentar
Forsiden lige nu