Ledigheden faldt i januar

28. februar 2013 09:19 | Af: Berlingske Nyhedsbureau
 
Ledigheden faldt i januar

Bruttoledigheden faldt fra december til januar med 3.100 personer, hvilket giver 160.200 ledige i Danmark ifølge nye tal fra Danmarks Statistik.

 

Bruttoledigheden består af de nettoledige og de aktiverede, som er klar til jobmarkedet.

Antallet af nettoledige er stort set uændret, mens antallet af de jobklare er faldet med 3.100. Heraf står de aktiverede dagpengemodtagere for 3.000.

Siden januar 2012 er nettoledigheden steget til sit højeste nogensinde med 17.500 personer til i alt 124.400 ledige, mens antallet af jobklare aktiverede er faldet med 15.200 til 35.800.

Ledigheden har været stort set uændret siden januar 2010, og ledighedsprocenten for januar er da også kun faldet 0,1 procentpoint i forhold til december og er nu på 6,0 procent af arbejdsstyrken.

Samtlige aldersgrupper har den seneste måned haft et fald i ledigheden, og det ligger ligeligt fordelt blandt mænd og kvinder.

Ledigheden er størst i København på 7,6 procent og lavest i Nordsjælland med 4,7 procent.

Del:
Del din kommentar
Forsiden lige nu