Legeland i Aarhus åbner igen for somaliere

13. november 2011 10:38 | Af: Uffe Dahl, newsbreak.dk - mail: redaktion@newsbreak.dk
 
Legeland i Aarhus åbner igen for somaliere
Billede mangler

Legelandet.dk har efter massiv kritik besluttet at omgøre beslutning om helt at lukke for somaliere. Medejer kalder det en “tanketorsk”.
Somaliere er efter én dags udelukkelse nu igen velkomne i legelandet.dk i Brabrand.
Indehaverne besluttede ellers fredag helt at udelukke somaliere fra legelandet efter at 900 somaliere sidste søndag havde fejret ramadanens afslutning i legelandet. Det fik andre af legelandets gæster til at tage hjem og politiet måtte senere tilkaldes til et slagsmål.
Somaliere fik derefter forment adgang til legelandet i det kommende halve år. men det skildt, som indehaverne havde sat op, er nu ifølge DR Østjylland taget ned.
– Vi har aftalt, at vi piller sedlerne ned med karantænen for somalierne, så de er velkomne igen. De ved også godt, at de skal behandle vores ting pænt, og så har vi en dialog om, at når de har sådan en fest igen, så lejer de det selv om aftenen, siger medindehaver Thomas Vestergaard til DR Østjylland.
Thomas Vestergaard kalder beslutningen om at udelukke somalierne en tanketorsk.

Del:
Del din kommentar
Forsiden lige nu