Legoland har fået nye beboere: Gentoo-pingvinerne er nu ankommet

22. februar 2012 16:46 | Af: Uffe Dahl, newsbreak.dk - mail: redaktion@newsbreak.dk
 
Legoland har fået nye beboere: Gentoo-pingvinerne er nu ankommet
Billede mangler

 
Legoland i Billund fik onsdag eftermiddag nye beboere, nemlig 17 Gentoo-pingviner, der udgør sommerens nye attraktion: Polar Land.
 
De 17 nye pingviner er blevet fløjet ind fra Edinburgh i England. Her har Edinburgh Zoo nemlig et stort opdræt af Gentoo-pengviner.
 
Pingvinerne er nu blevet installeret i et stort lukket område med masser af vand og is.
 
Her kan publikum – når Legoland åbner til foråret, se pingvinerne både over og under vandet.
Pingvinerne er en del af det nye store Polar Land, som er dette års nye attraktion i Legoland. Med en investering på omkring 75 millioner kroner er Polar Land den dyreste enkeltstående investering nogen sinde for Legoland. Ud over pingvinerne indeholder Polar land også en rutsjebane med et frit fald som en af de eneste i verden.
 
”Det er en meget stor dag for os alle i Legoland, for netop ankomsten af pingvinerne er den første milepæl i opbygningen af polar land. Det næste store øjeblik bliver, når vi kan dele Polar Land med vores gæster og se reaktionerne, når de prøver Polar X-Plorer og hilser på pingvinerne”, siger Legolands direktør, Henrik Höhrmann.

Del:
Del din kommentar
Forsiden lige nu