Lettelsens suk: Messi bliver klar til Bayern-braget

18. april 2013 11:41 | Af: Berlingske Nyhedsbureau
 
Lettelsens suk: Messi bliver klar til Bayern-braget
Billede mangler

Lionel Messi er normalt aldrig skadet, men de seneste uger har han haft problemer med en forstrækning – til stor frustration for de mange Barca-fans.

 

Men problemerne synes ovre. Den spanske avis, Marca, hævder nemlig, at lægestaben allerede har givet den lille argentiner grønt lys til at spille på tirsdag mod Bayern Munchen.

Barcelona får også brug for deres lille guldfugl, da de i dette års Champions League-turnering har været medgørlige på udebane. Catalanerne har både tabt til Celtic og AC Milan på fremmed græs.

Bayern Münchens Javi Martinez glæder sig imidlertid over, at Lionel Messi ser ud til at blive klar til Champions League-semifinalen mod Barcelona.

– Han er den bedste spiller i verden og måske i historien. Vi er meget opmærksomme på ham. Vi vil i finalen, og hvis vi kan slå alle, er det bare bedre. Det er ser ud til, at Leo blive klar, og det er rigtig godt nyt for fodbolden, siger Javi Martinez ifølge Football Espana.

Den første kamp i semifinalen fløjtes i gang tirsdag den 23. april kl. 20.45 på Allianz Arena.        

Del:
Del din kommentar
Forsiden lige nu