Libanon trues af syrisk voldsspiral

26. februar 2013 21:14 | Af: Berlingske Nyhedsbureau
 
Libanon trues af syrisk voldsspiral
Billede mangler

SYRIEN: Libanon risikerer at blive en del af Syriens to år lange borgerkrig, som har medført sekteriske spændinger og tiltrukket ekstremistiske grupper fra nær og fjern, vurderer FN ifølge Reuters.

 

Verdensorganisationens chef for politiske forhold, Jeffrey Feltman, beskriver overfor nyhedsbureauet, hvad han kalder et »forfærdeligt billede« på konflikten, der gik fra fredelige protester mod Bashar al-Assads styre til voldelige sammenstød, da regeringsstyrker begyndte at slå ned på demonstranter med hård hånd.

»Den destruktive militære spiral bliver stadig mere kraftfuld for hver dag, der går, og truer samtidig med at trække naboer, først og fremmest Libanon, ind i sin hvirvel,« sagde Jeffrey Feltman under et møde i Sikkerhedsrådet.

»Begge sider har begået overgreb, selvom regeringens overgreb klart overtræder dem fra oppositionen … Hele kvarterer er blevet jævnet med jorden,« tilføjede han.

Den sejlivede konflikt har ifølge FN kostet næsten 70.000 mennesker livet.

Del:
Del din kommentar
Forsiden lige nu