Liberal Alliance i frontalangreb på Venstre

3. marts 2012 11:37 | Af: Uffe Dahl, newsbreak.dk - mail: redaktion@newsbreak.dk
 
Liberal Alliance i frontalangreb på Venstre
Billede mangler

Lars Løkke ligger i hængekøjen og råber ned med Helle. Det skriver Berlingske.

 
Sådan lyder meldingen fra Liberal Alliances formand, Anders Samuelsen, forud for partiets landsmøde i weekenden.
Venstre har været for passive med liberale modsvar til regeringens socialistiske kriseløsninger, siger Anders Samuelsen
“Jeg tror, det er rigtig vigtigt for oppositionen, at vi ikke bare ender i en hængekøje, hvor vi kritiserer den siddende regering. Der er nok at kritisere, det kan enhver se. Men det er også vigtigt, at vi kommer med nogle konstruktive forslag til, hvad vi skal gøre, hvis vi kommer til magten,” siger Anders Samuelsen til Newspaq.
Han efterlyser blandt andet Venstres alternativer til en betalingsring og regeringens kickstart. Her har Liberal Alliance foreslået, at man laver en privatfinansieret havnetunnel i stedet for den forhadte betalingsring, og at man sænker momsen i hotel- og restaurationsbranchen i stedet for at lave en økonomisk kickstart.
Anders Samuelsen mener, at Venstre har udviklet sig til et protestparti for alle dem, der er utilfredse med Helle Thorning og regeringen, og han advarer om, at de gode meningsmålinger forsvinder, hvis ikke Venstre og blå blok får mere politik på hylderne, end der er lige nu.

Del:
Del din kommentar
Forsiden lige nu