Lig i havn er 80-årig kvinde

25. februar 2013 17:21 | Af: Berlingske Nyhedsbureau
 
Lig i havn er 80-årig kvinde
Billede mangler

Den livløse person, som mandag eftermiddag blev fundet i Køge Havn, er en 80-årig kvinde. Det viser legitimation fundet på liget, oplyser Midt- og Vestsjællands Politi til Berlingske Nyhedsbureau.

 

Dødsårsagen kendes endnu ikke, men en obduktion skal nu afklare, hvad der ligger bag, fortæller vagtchef Lars Mogensen fra Midt- og Vestsjællands Politi.

»Der var ingen skader på liget, der tyder på en forbrydelse, men et ligsyn vil i løbet af de næste dage kaste lys over, hvad der er sket,« siger han.

Det var norske fiskere, som fandt den livløse kvinde i vandet. De første oplysninger gik på, at der var tale om en mand.

BNB

Del:
Del din kommentar
Forsiden lige nu