Flere biler og en cyklist kører sammen i trafikulykke

13. oktober 2017 12:09 | Af: Peter Koch, pk@newsbreak.dk

Som følge af ulykken er der blevet spærret for trafik.

En trafikulykke i krydset Gl. Køge Landevej/Åmarkvej ved Hvidovre har fredag formiddag gjort, at der er spærret for trafik i nordgående retning via Køge Landevej. Det oplyser Københavns Vestsgns Politi til Newsbreak.dk.

– Foreløbelig har vi flere tilskadekomne derude, fortæller Henrik Andreasen, vagtchef ved Københavns Vestegns Politi, til Newsbreak.dk.

Ulykken blev anmeldt 11.20, og vagtchefen fortæller Newsbreak.dk, at flere ambulancer og betjente befinder sig i området.

– Vi er ved at undersøge det (ulykken, red.) nu, siger vagtchefen.

Fastklemt

Ifølge Ekstra Bladet skal en af de invovlerede bilister klippes fri af sit køretøj.

– Vi har flere tilskadekomne derude, og der er sendt tre ambulancer af sted, siger vagtchef ved Hovedstadens Beredskab Kristian Næsted til Ekstra Bladet.

Del:
Del din kommentar
Forsiden lige nu