Lige nu: Stor politiaktion mod bandemiljøet

4. december 2012 09:59 | Af: Uffe Dahl, newsbreak.dk - mail: redaktion@newsbreak.dk
 
Lige nu: Stor politiaktion mod bandemiljøet
Billede mangler

De sjællandske politikredse har sammen med NEC, SKAT og TFØ slået til mod en række kriminelle bandepersoner her til morgen.

 

– Vi har på baggrund af vores efterretninger valgt at slå til mod bandegrupperinger på Sjælland. Vi har desværre en formodning om, at en konflikt kan være forestående, men med dagens aktion har vi valgt at sende bandemedlemmerne et tydeligt signal – nemlig at vi under ingen omstændigheder vil acceptere en voldelig konflikt, der er til fare for naboer og borgere, siger politiinspektør Kim Kliver, TFØ.

– Vi vil overvåge grupperingerne meget nøje og slå hårdt ned på al kriminalitet, der udspringer fra personer, der har relationer til bandegrupperingerne, fortsætter Kim Kliver.
Politiet kan ikke oplyse mere på nuværende tidspunkt men vil inden længe udsende ny pressemeddelelse om aktionen.
Fælles aktion
Aktionen sker i samarbejde mellem politikredsene på Sjælland, den særlige bandeenhed Task Force Øst (TFØ), Task Force Indbrud (TFI), Rigspolitiets Nationale Efterforskningscenter (NEC) og SKAT.

Del:
Del din kommentar
Forsiden lige nu