Ligner Jorden: Danske forskere med til at finde ny planet

5. december 2011 17:40 | Af: Uffe Dahl, newsbreak.dk - mail: redaktion@newsbreak.dk
 
Ligner Jorden: Danske forskere med til at finde ny planet
Billede mangler

 Kepler-satelitten, som danske forskere har andel i, har fundet en ny, jordlignende planet.
 
Det specielle ved fundet af den nye planet er, at planeten kredser om en stjerne som ligner solen. Nøjagtig som jorden gør. Dermed er der mulighed for, at der er liv på planeten.
 
Opdagelsen blev præsenteret mandag kl. 17 dansk tid af den amerikanske rumfartsorganisation Nasa.
 
Ifølge de danske forskere, som deltager i projektet, er der tale om en opdagelse af de helt store. Til jp.dk, forklarer Jørgen Christensen-Dalsgaard, professor ved Institut for Fysik og Astronomi ved Aarhus Universitet, fundet således:
 
”Det er meget, meget stort. En kollega har udtalt til New York Times, at vi er dem, der vil blive husket, og det er rigtigt, for den her opdagelse vil skrive sig ind i historiebøgerne,”
 
Danske forskere deltager i NASA’s Kepler-mission. Dette r netop forskerne fra Aarhus Universitet, der har stået for målingerne af planetens nøjagtige parametre. Specielt den nøjagtige størrelse af planetens diameter.

Del:
Del din kommentar
Forsiden lige nu