Lindegaard: Min situation i United er ikke et drømmescenarie

5. april 2013 12:00 | Af: Berlingske Nyhedsbureau
 
Lindegaard: Min situation i United er ikke et drømmescenarie
Billede mangler

Anders Lindegaard er udmærket klar over, at hans nuværende position som reservekeeper ikke er optimal. Det skriver han selv på sin hos betting-firmaet Betfair.

 

Lindegaard har spillet i Manchester United siden januar 2011, hvor det i alt er blevet til 24 optrædener for storklubben. Han fik chancen mellem stængerne for United, da holdets førstevalg på mål, spanske David De Gea, blev skadet i 2012, men med De Gea tilbage i topform, er der ikke meget plads til den 28-årige målmand, og han erkender nu selv, at det ikke er optimalt.

– Jeg er ikke jubelidiot – jeg er med på, at min situation ikke er det ultimative drømmescenarie. Men jeg gør mit allerbedste for hver dag at holde mig så skarp som mulig både for min egen og for holdets skyld. Når jeg en dag spiller igen, vil det være utilgiveligt ikke at have forberedt sig så godt som muligt, skriver Lindegaard på sin blog.

Anders Lindegaard stod på mål for United flere kampe i streg i slutningen af 2012, indtil han – forståeligt nok – meldte afbud til en Premier League-kamp mod lokalrivalerne fra Manchester City for at deltagelse i fødslen af sit første barn. Dengang kaldte Lindegaards manager, Sir Alex Ferguson, ham for sit førstevalg, men det er ændret nu.

Lindegaard er dog fast besluttet på ikke at lade sig kue af at blive fravalgt.

– Som alle sikkert ved, har det sidste stykke tid ikke budt på et overflødighedshorn af spilletid for mit vedkommende. Helt præcis er det blevet til én kamp på øverste niveau, siden jeg blev far i december. Jeg skal være den første til at indrømme, at det ikke er imponerende, men i en tid som denne handler det om at se tingene i et større perspektiv. Vi lever i en mig-verden, hvor individet er universets omdrejningspunkt, men uanset hvordan man vender og drejer det, kommer man ikke uden om, at fodbold er en holdsport.

Manchester United ligger nummer ét i Premier League, og rigtig meget skal gå galt, hvis ikke det er dem, der henter det engelske mesterskab hjem til Old Trafford. Der resterer syv runder af Premier League, hvor tættest konkurrent er Manchester City, som er 15 point efter United.

Del:
Del din kommentar
Forsiden lige nu