Lindegaard ude af Uniteds trup: Derfor var han sat af

11. marts 2013 11:13 | Af: Berlingske Nyhedsbureau
 
Lindegaard ude af Uniteds trup: Derfor var han sat af
Billede mangler

Det har mildest talt været sparsomt med spilletid i det nordlige England for Manchester Uniteds dansker, Anders Lindegaard. Siden starten af december har han kun været i aktion én enkelt gang for førsteholdet.

Søndag aften tog sir Alex Fergusons mandskab mod Chelsea på Old Trafford i FA Cup’ens 6. runde, og her var Anders Lindegaard denne gang end ikke med i truppen. I stedet var pladsen på bænken til stor undren overtaget af unge Ben Amos.

Men det skal der ikke lægges så meget i, her dagen før Morten Olsen udtager landstruppen til de to vigtige VM-kvalifikationskampe mod Bulgarien og Tjekkiet. Ifølge Sporten.dks erfaringer sad han blot over grundet en lille muskelskade, han pådrog sig i onsdags under en U21-kamp.

Om kampen siger han:

– Det var ingenting sammenlignet med at spille kamp på Old Trafford, men det var bedre end ingenting. Men jeg nyder at spille for reserverne engang imellem, og det er godt for kampformen at holde sig skarp, siger Anders Lindegaard til klubbens hjemmeside og fortsætter:

– Alt, hvad denne kamp drejede sig om, var at få minutter i benene. Det har været alt for lang tid siden, jeg sidst spillede. Jeg savner det helt vildt, så det var rart at få spillet lidt.

Del:
Del din kommentar
Forsiden lige nu