Line Baun Danielsen konkurs med sin webportal Ready-Set-Grow.biz

12. februar 2012 06:13 | Af: Uffe Dahl, newsbreak.dk - mail: redaktion@newsbreak.dk
 
Line Baun Danielsen konkurs med sin webportal Ready-Set-Grow.biz
Billede mangler

Drømmen om et interaktivt erhvervseventyr er nu definitivt forbi for den tidligere TV2-vært på både Nyhederne og Go’morgen Danmark, Line Baun Danielsen, der lige nu er nyhedsoplæser på TV2 Lorry.

 

Sammen med makkeren Gitte Haaning Høj oprettede hun webportalen ”Ready-Set-Grow.biz” men den fik ikke lov at leve særlig længe. For nu har en af firmaets samarbejdspartnere erklæret firmaet konkurs. Det skriver eb.dk.

Ledelsen i Ready-Set-Grow har forhandlet med flere seriøse partnere lige til det sidste og har været tæt på at nå i mål. Det lykkedes desværre ikke. Ready-Set-Grow er ligesom mange andre virksomheder ramt af ugunstige tider, hvor ekstern kapital er svær at hente, hedder det i et svar fra Gitte Haaning Høj til eb.dk.

Til avisen fortæller Gitte Haaning Høj dog, at hverken hun eller Line Baun Danielsen personligt kommer ud med gæld fra firmaet.

Del:
Del din kommentar
Forsiden lige nu