Line Rafn og Søs Fænger bakker op om julehjælp

1. december 2011 08:58 | Af: Uffe Dahl, newsbreak.dk - mail: redaktion@newsbreak.dk
 
Line Rafn og Søs Fænger bakker op om julehjælp
Billede mangler

Midt i diskussionen om hvorvidt der er fattige i Danmark eller ej går de to sangere Line Rafn og Søs Fænger i samarbejde med Mødrehjælpen om at sætte fokus på julehjælp til trængende familier.
Et rekordhøjt antal økonomisk og socialt trængte mødre og fædre har i år søgt julehjælp hos Mødrehjælpen, der forventer 40 procent flere ansøgninger end sidste år. For at skabe opmærksomhed om julelindsamlingen præsenterer Mødrehjælpen op til jul i samarbejde med Lina Rafn og Søs Fenger en digital julekalender med 24 ansøgninger fra nogle af de familier, der har søgt om julehjælp.
Julekalenderen skal give et konkret vidnesbyrd om hvilke bekymringer og afsavn, som julen er forbundet med for mange trængte danske børnefamilier.
”Jeg har været sygemeldt i fire år med en dårlig hofte. Der er ikke mange penge at gøre godt med. Derfor vil jeg meget gerne søge julehjælp”. Sådan fortæller en mor i en af de 24 låger i Mødrehjælpens digitale julekalender på www.moedrehjaelpen.dk.
”Hver enkelt ansøgning giver et konkret vidnesbyrd om, hvordan ikke blot december men ofte også årets øvrige måneder er forbundet med store bekymringer og afsavn i mange danske børnefamilier. Vi håber derfor, at mange mennesker vil klikke sig ind på kalenderen, blive berørt af brevene og lade sig inspirere til at støtte vores indsamling”, siger Mødrehjælpens direktør Mads Roke Clausen.
Det er sangerne Søs Fenger og Lina Rafn, der på skift læser de 24 ansøgninger op og dermed gør familiernes bekymringer og afsavn levende og nærværende.
”Jeg støtter, fordi jeg kan. Så kort kan det siges. Og måske er det noget med, at alle brevene er gennemsyret af uselviskhed. Det er forældre, som beder om tilskud til at give deres børn en lidt federe jul. Og alle børn skal have det godt – til jul og til alle tider – hvis det står til mig. Og dette er en dråbe i havet, men det er bedre end ingenting”, fortæller Lina Rafn om, hvorfor hun har sagt ja til projektet.

Del:
Del din kommentar
Forsiden lige nu