Livløs mand i havn kan måske reddes

18. januar 2012 21:45 | Af: Uffe Dahl, newsbreak.dk - mail: redaktion@newsbreak.dk
 
Livløs mand i havn kan måske reddes
Billede mangler

Den mand, der her til aften blev fundet livsløs i Hirtshals havn, kan muligvis reddes.
Det fortæller Nordjyllands Politi til Nordjyske.
I første omgang var folk på stedet ellers overbeviste om, at manden var død. Samme melding lød fra politiet.
Men kl. 19.45 oplyste vagtchef ved Nordjyllands Politi, Per Vagn Nielsen, til Nordjyske Medier, at der alligevel er et håb om at redde mandens liv.
Årsagen er, at vandet for tiden er så koldt, at personer, som ligger i vandet, har brug for meget lidt ilt.
Derfor er der alligevel mulighed for, at lægerne på Aalborg Sygehus kan redde personen, vurderer politiet.
Politiet modtog anmeldelsen klokken 18.22 onsdag aften, om at en mand lå livløs i vandet i havnen.
“Han ligger med ansigtet nedad, da han bliver bjærget, og han er blevet konstateret død,” forklarerede vagtchef Per Vagn Nielsen efter bjærgningen af manden til avisen.
Ifølge avisen er der tale om en mand fra Hirtshals, der sejlede i en såkaldt oliebåd, der tanker større skibe i havnen.
Kilde: Nordjyske

Del:
Del din kommentar
Forsiden lige nu