Livsfarligt kvæstet: 14-årig faldt gennem tag

2. november 2012 07:30 | Af: Uffe Dahl, newsbreak.dk - mail: redaktion@newsbreak.dk
 
Livsfarligt kvæstet: 14-årig faldt gennem tag
Billede mangler

En kun 14-årig dreng blev torsdag først på eftermiddagen livsfarligt kvæstet, da han faldt gennem et tag på en bygning i Bramdrupdam ved Kolding.
 
Drengen, der havde fritime fra skolen, var tilsyneladende kravlet op på taget sammen med en kammerat, da taget pludselig gav efter og drengen faldt igennem.
 
– Uheldigvis sker der det, at den ene falder igennem et gennemsigtigt tag og lander i en trappeskakt, siger vagtchef Frits Lund ved Sydøstjyllands Politi ifølge eb.dk.
 
Drengen er efterfølgende blevet overført til Odense Universitetshospital hvorfra hans tilstand betegnes som kritisk.
 
Ifølge vagtchefen har drengen pådraget sig en hjerneskade.

Del:
Del din kommentar
Forsiden lige nu