Lockout lægger efterskoler øde

28. februar 2013 13:59 | Af: Berlingske Nyhedsbureau
 
Lockout lægger efterskoler øde
Billede mangler

Tusindvis af efterskoleelever kan ende med at få forlænget påskeferien, hvis torsdagens lockoutvarsel føres ud i livet.

 

»Det betyder, at vores godt 10.000 medlemmer sendes hjem fra arbejde 1. april,« siger Uffe Rostrup, formand for Frie Skolers Lærerforening, der organiserer lærere på friskoler og efterskoler.

Ifølge Uffe Rostrup gælder lockoutvarslet samtlige grundskoler, mens nogle efterskoler er friholdt.

»Jeg kender ikke begrundelsen for at friholde nogle efterskoler, men jeg har på fornemmelsen, at det handler om efterskoler, som har elever, der ikke kan sendes hjem,« siger han.

Uffe Rostrup håber, parterne finder en løsning:

»Jeg håber ikke, den (lockouten, red.) når at træde i kraft. Vi er klart interesserede i at få lov til at være på skolerne – lave det, vi plejer og er gode til. Det er ikke vores ønske at skulle ud i en konflikt,« siger han.

Del:
Del din kommentar
Forsiden lige nu