Løkke: Ingen forhandlinger om regeringsindgreb

10. april 2013 09:35 | Af: Berlingske Nyhedsbureau
 
Løkke: Ingen forhandlinger om regeringsindgreb
Billede mangler

Selv om mange peger på, at et regeringsindgreb bliver løsningen på den konflikt, der i øjeblikket betyder, at tusindvis af lærere er lockoutet, har der ikke været kontakt mellem regeringen og Venstre om et muligt indgreb.

 

Det siger Venstres formand, Lars Løkke Rasmussen (V), på vej til vækstforhandlinger med finansminister Bjarne Corydon (S).

Lars Løkke Rasmussen forventer heller ikke, at lockouten vil komme på bordet til dagens forhandlinger.

»Der er en lovlig konflikt på skoleområde, og den skal have lov til at gå sin gang,« siger han.

Regeringens top – herunder finansminister Bjarne Corydon (S) – har siden lockouten for alvor trådte i kraft efter påske afvist at tale om et eventuelt regeringsindgreb. Mange peger dog på, at det er den eneste reelle mulighed i forhold til at få løst konflikten mellem Kommunernes Landsforening og lærerne.

Regeringen skal finde politisk flertal for at kunne gennemføre et indgreb.

Del:
Del din kommentar
Forsiden lige nu