Løkke: Vi gør det dyrere at være dansker

22. marts 2012 17:59 | Af: Uffe Dahl, newsbreak.dk - mail: redaktion@newsbreak.dk
 
Løkke: Vi gør det dyrere at være dansker
Billede mangler

En almindelige familie må slippe 1.300 kroner mere om året på grund af et nyt energiforlig.
Og det stemmer Venstre ja til, selvom den tidligere statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) har svoret at bekæmpe flere regninger til danskerne.
“Ja, det blev lidt dyrere at være dansker. Det er – desværre – uundgåeligt med den regering, Danmark har. Men regningen blev to milliarder kroner mindre, end den røde regering lagde op til med Enhedslistens opbakning. Det kan vi godt være bekendt,” skriver Lars Løkke Rasmussen på sin Facebook.
Regeringens første udspil til en energiaftale gav en regning på 5,6 milliarder til danskerne. Den er nu endt på 3,5 milliarder kroner, hvilket svarer til 1.300 kroner per familie i 2020. Og Lars Løkke holder ikke igen med at tage æren for den lavere regning.
“Med næsten en million stemmer i ryggen fik vi forhandlet den røde regerings energiudspil godt to milliarder kroner ned, vi fik revet en regning på mere end 150.000 kroner i stykker for alle husstande med oliefyr i de tyndt befolkede områder,” skriver Lars Løkke Rasmussen.
Alle partier i Folketinget stemmer ja til den nye energiaftale undtagen Liberal Alliance. De forlod hurtigt forhandlingerne, fordi det blev dyrere at være dansker.
“Det er hverken rimeligt over for danskerne eller gavnligt for økonomien,” siger Liberal Alliances energiordfører Villum Christensen.
“Danmark er et af verdens dyreste lande at leve i på grund af det høje skatte- og afgiftstryk. Det hjælper den nye energiaftale ikke på. Tværtimod har regeringen sammen med V og K besluttet at skrue op for de i forvejen høje afgifter på energi og gøre det endnu dyrere at være dansker,” fortæller han og påpeger, at en regning til danskerne går ud over købelysten og væksten.

Del:
Del din kommentar
Forsiden lige nu