Lønmodtagere beholder sundhedsforsikringer

3. februar 2012 09:58 | Af: Uffe Dahl, newsbreak.dk - mail: redaktion@newsbreak.dk
 
Lønmodtagere beholder sundhedsforsikringer
Billede mangler

Danskerne holder fast i sundhedsforsikringerne, selvom de ikke kan trækkes fra i skat længere. Det skriver Jyllands-Posten.
Retten til at trække sundhedsforsikringer fra på selvangivelsen forsvandt ved nytår, og dengang skød Dansk Sundhedsinstitut på, at 400.000 danskere ville skille sig af med sine private sundhedsforsikringer, men stort set alle har dem stadigvæk.
“Vi har orienteret alle vores kunder om den forhøjede pris, og langt de fleste har alligevel valgt at fortsætte med produktet,” siger Carsten Holdum, privatøkonom i PFA Pension til Jyllands-Posten.
Samme melding kommer fra de øvrige udbydere af sundhedsforsikringer.
Socialdemokraternes sundhedsordfører på Sophie Hæstorp Andersen glæder sig over udviklingen.
“Socialdemokraterne er ikke imod sundhedsforsikringer, men det skal være en privat sag. At mange vælge at beholde deres sundhedsforsikring er et tegn på, at folk kan se en fordel ved det. Men vi er meget tilfredse med, at vi ikke længere giver statsstøtte til ulighed på sundhedsområdet,” siger hun til Newspaq.
I alt har 99 procent holdt fast i deres private sundhedsforsikringer.
Godt én million danskere, især på det private arbejdsmarked, har en sundhedsforsikring.

Del:
Del din kommentar
Forsiden lige nu