Løsning på unge arbejdsløse splitter S og R

12. marts 2012 12:45 | Af: Uffe Dahl, newsbreak.dk - mail: redaktion@newsbreak.dk
 
Løsning på unge arbejdsløse splitter S og R
Billede mangler

Vi risikerer, at tabe en hel generation på gulvet.
Sådan lyder det fra De Radikale, der sammen med Socialdemokraterne er enige om, at den høje ungdomsarbejdsløshed er krisens største problem. Men løsningen er de knapt så enige om.
Spørger man socialdemokraternes arbejdsmarkedsordfører, Leif Lahn Jensen, skal både jobrotation og flere praktikpladser hjælpe de unge ud af ledigheden.
“Der er nogle medarbejdere, som har været på arbejdspladsen i mange år, hvis man giver dem en efteruddannelse og samtidig sætter et ungt menneske til det job, så får man de ledige i gang,” siger han til Newspaq.
Tal i Politiken i dag viser, at arbejdsløsheden for landets unge er oppe på 12 procent. Ifølge avisen skal man helt tilbage til 80’erne for at se lignende høje ledighedstal.
Hos De Radikale mener man ikke, at der er nogle snuptagsløsninger. Arbejdsmarkedsordfører Nadeem Farooq tror, at det bedste man kan gøre for de unge, er at løfte Danmark ud af krisen.
“Jeg tror godt, at man kan øge brugen af jobrotation, men jeg tror bare ikke, at det batter så meget i det store billede. Det er helt klart en model man kan bruge sammen med andre tiltag, man må bare ikke tro, at det løser vildt meget på arbejdsmarkedet,” siger han.
Hos både De Radikale og Socialdemokraterne peger men også på, at flere praktikpladser til unge kan hjælpe dem ud af ledigheden. De mener begge, at vejen frem er at sikre at virksomhederne finder det interessant at ansætte flere unge i praktik, men afviser, at man skal lovegive på området.
 

Del:
Del din kommentar
Forsiden lige nu