Heldig lottospiller vinder seks millioner kroner

10. juli 2017 10:24 | Af: Elo Christoffersen, ec@newsbreak.dk

En lottospiller i Kolding kan indløse en lottogevinst på seks millioner kroner.

Heldig lottospiller vinder seks millioner kroner
En lottospiller i Kolding kan roligt holde lidt ekstra sommerferie. Vedkommende har vundet seks millioner kroner. Foto: Søren Wesseltoft (Arkivfoto)

En lottospiller i Kolding kan roligt holde lidt ekstra sommerferie.

Lottospilleren vandt nemlig lørdag seks millioner kroner i Lotto, oplyser Dansk Spil i en pressemeddelelse.

Kuponen er købt i Bilka i Kolding Storcenter.

To spillere vandt hver en million kroner

Desuden blev to personer lottomillionærer, da millionærgarantien i Lotto blev udløst.

Det giver en million kroner til hver af de to lottospillere.

Kuponerne er købt i Daglig’Brugsen på Nørupvej i Jernløse og i Kioskland, Slotsholmen i Greve.

Danske Spil har endnu ikke hørt fra nogen af vinderne.

Del:
Del din kommentar
Forsiden lige nu