Kærestepar fejrede milliongevinst: -Vi spiste rester fra dagen før

13. juli 2017 21:24 | Af: Elo Christoffersen, ec@newsbreak.dk

Et par fra Bornholm vandt en million kroner. Det blev fejret med at spise rester om aftenen.

Kærestepar fejrede milliongevinst: -Vi spiste rester fra dagen før
Et par fra Bornholm vandt en million kroner. Det blev fejret med at spise rester om aftenen. Foto: Søren Wesseltoft.

Mange går og drømmer om den store gevinst, men af og til kan mindre også gøre det.

Og for et heldigt kærestepar på Bornholm var det netop det, der skete.

Der var ingen gevinst på kuponen, men parret var så heldige, at deres kupon blev udtrukket på Millionærgarantien.

Dermed vandt de en million kroner, oplyser Danske Spil i en pressemeddelelse.

Tidligere skulle man have en gevinst på sin Lottokupon for at vinde på Millionærgarantien, men det er blevet lavet om, så alle, der spiller med, har mulighed for at vinde 1 million kroner.

Har spillet Lotto i ni år

Det vindende par har spillet Lotto i ni år.

De forventede heller ikke, at det var dem, der løb med gevinsten.

– Vi kiggede på bornholm.nu, og der stod, at der var en vinder, der havde købt sin kupon i Superbrugsen i Aakirkeby. Vi tænkte, at det nok ikke var os, for det er jo altid naboen, der vinder, fortæller kvinden i forholdet, som er hende, Danske Spil har fanget.

Parret ønsker at være anonyme, men vil godt fortælle, at parret er fra Bornholm.

Troede ikke på der var gevinst

Parret tjekkede kuponen og fik at vide, at der var en gevinst på mere end 10.000 kroner.

Derfor måtte de en tur i banken for at få udbetalt gevinsten.

På loppemarked og spiste rester om aftenen

Men det var dog ikke det, de havde mest travlt med.

– Vi skulle først en tur på loppemarked. Selvom vi vidste, at vi havde vundet, så troede jeg ikke på det – det gør jeg stadig ikke – det er helt uvirkeligt, siger den heldige vinder, der da heller ikke mener, at der var den store grund til at fejre det for tidligt.

– Jamen vi spiste rester om aftenen, for pengene skulle jo lige gå ind på kontoen før, vi var sikre på, at vi havde vundet, siger vinderen.

Usikre på hvad gevinsten skal bruges på

Med en million kroner er der mange muligheder for, hvad man kan bruge en gevinst på.

Og for parret er de da heller ikke helt sikre på, hvad de skal bruge gevinsten på.

– Vi har brugt noget af gevinsten på at betale vores lån ud, og så har vores børn fået lidt penge, og så vil jeg have mig en bil, fortæller vinderen.

Del:
Del din kommentar
Forsiden lige nu