Lufthavnsdirektør fratræder

16. april 2013 13:58 | Af: Berlingske Nyhedsbureau
 
Lufthavnsdirektør fratræder
Billede mangler

Aarhus Lufthavns direktør Ole Paaske fratræder efter aftale med bestyrelsesformand Ango Winther, oplyser lufthavnen tirsdag.

 

Baggrunden er, at bestyrelsen i Aarhus Lufthavn skal i gang med en ny proces for den fremtidige udvikling af lufthavnen.

“En naturlig anledning til at Ole Paaske viger pladsen for nye kræfter,” hedder det i meddelelsen fra lufthavnen.

”Jeg er enig i, at det med afsæt i den netop udarbejdede analyse af Aarhus Lufthavn og det forestående strategi arbejde kan være hensigtsmæssigt, at finde en ny direktør der kan være med til, at føre disse planer ud i livet. Jeg har været glad for jobbet med alle dets udfordringer, men som sagt finder jeg tidspunktet naturligt,” lyder afskedkommentaren fra Ole Paaske.

Den daglige ledelse af Aarhus Lufthavn vil indtil den nye direktørs tiltrædelse blive varetaget af en midlertidig ledelse i tæt samarbejde med lufthavnens bestyrelse.

Del:
Del din kommentar
Forsiden lige nu