Lukkede kirker kan blive til hvad som helst

6. februar 2013 21:52 | Af: Berlingske Nyhedsbureau
 
Lukkede kirker kan blive til hvad som helst
Billede mangler

Hvad skal der blive af de 14 kirkebygninger, som stiftsrådet i København nu anbefaler, at kirkeministeren lukker inden nytår?

 

Vil vi i løbet af nogle få år kunne gå til wellness i Ansgar Kirken, rockkoncerter i Blågårds Kirke, spise gourmetmad i Sankt Lukas Kirke eller købe vores dagligvarer i et supermarked indrettet i Utterslev Kirke? Kan man forestille sig, at lukkede kirker slet og ret rives ned til fordel for f.eks. velbeliggende ejerlejligheder? Eller at en kirke omdannes til moske?

Som udgangspunkt er der ingen begrænsninger for, hvad nedlagte kirkebygninger kan benyttes til, når de ikke længere bruges til folkekirkelige handlinger, lyder det fra Jørgen Engmark, informationskonsulent i Kirkeministeriet.

– Nogle vil sikkert sige, at en kirke ikke kan benyttes til noget, der er i alt for kraftig modstrid med, hvad den oprindelig er bygget til. Men der findes ingen lovgivning på området. Som det hedder: »Ordet kun helliger huset«. Murstenene er ikke hellige, siger han.

I Københavns Stift har man allerede fået mange henvendelser fra borgere, sammenslutninger og organisationer, som ønsker at overtage kirker, fortæller stiftskontorchef Helle Ostenfeld til b.dk.

– Henvendelserne spænder meget bredt, men der er især kommet mange henvendelser fra andre kristne kirkesamfund, f.eks. migrantmenigheder fra andre lande, som ikke tilknyttet er folkekirken, men som ønsker en kirkebygning, de kan bruge, siger hun og fortsætter:

– Som udgangspunkt ser vi gerne, at fremtidig brug har en god sammenhæng med, hvad kirkebygningen har været anvendt til. Man kunne forestille sig tinglyst nogle betingelser eller klausuler på anvendelsen – i hvert fald for en årrække. Der er jo ofte mange følelser forbundet med en kirkebygning. Hvis man lige har begravet en ægtefælle eller et barn fra en kirke, kan det være stødende kort efter at se den som biografsal eller svømmehal.

Hvorvidt en af de lukkede kirkebygninger vil kunne bruges som moske har stiftet ikke taget aktivt stilling til.

– I første omgang vil det være mere oplagt at se på de anvendelsesmuligheder, der ligger i naturlig forlængelse af kirkernes hidtidige brug, siger Helle Ostenfeld.

Til gengæld vil hun ikke udelukke, at en kirke, der er ude af folkekirkelig brug, på et tidspunkt kan rives ned for at give plads til andet byggeri på grunden.

– Det afhænger selvfølgelig af, at der ikke er fredningsmæssige eller andre klausuler, der forhindrer det, siger hun til b.dk.

Størsteparten af de kirker, der foreslås nedlagt, blev i sin tid opført for penge indsamlet af Kirkefondet, hvis formål er at fremme menigheders liv og vækst. Når bygningerne ikke længere bruges til kirkelige formål, er det derfor Kirkefondet, der bestemmer, hvad der skal ske med dem.

– Vi udarbejdede allerede i efteråret et dokument, hvor vi skitserer fire forskellige kategorier af anvendelse, siger generalsekretær Morten Skrubbeltrang. Det kan enten være, at den fortsætter som kirke for en anden menighed, f.eks. en frikirke, at den sælges eller overdrages til andre kirkelige formål eller til sociale formål, som det skete, da Sjælør Kirke blev lukket i 2009 og solgt til KFUM-spejderne.

En mulighed er også at sælge kirken til kommercielle formål.

– Men vi vil ikke bare sælge til højestbydende, fastslår Morten Skrubbeltrang. Vi vil tillade os at sortere, ikke alt er lige godt at få ind i en kirke.

Og hvad skal sådan en kirke så koste?

– Det er meget svært at sige. Kirker er ikke underlagt en offentlig vurdering, siger Jørgen Engmark fra Kirkeministeriet. Og Morten Skrubbeltrang fra Kirkefondet er lige så blank:

– Det skal vi finde ud af nu, vi har endnu ikke fået nogen vurderet, siger han. Den skal selvfølgelig koste det, den er værd. Vi er ikke ude på at forære bygninger væk, udtaler han til b.dk.

Han er også åben for, at det i nogle tilfælde vil være bedst at rive kirken ned for at give plads til et nyt byggeri.

– Det, synes jeg, principielt er OK. For os er kirken ikke en statisk bygning, der skal stå til evig tid. Hvis der ikke længere er folk til at bruge kirken, må vi rydde op efter os.

De penge, som Kirkefondet får ind ved salg af de lukkede kirker, skal ikke bruges til at bygge nye kirker.

– Dels forhindrer den nuværende lovgivning, at vi som privat fond kan rejse en kirke, og dels har vi i dag mere fokus på indholdet end bygningen, siger Morten Skrubbeltrang.

– Men man kan sagtens forestille sig, at vi kan blive en del af arbejdet med at skabe indhold i en nybygget kirke i de nye byområder. Det handler ikke kun om at rejse en bygning, vi må også forholde os til, hvad det vil sige at være kirke de steder, siger han.

Del:
Del din kommentar
Forsiden lige nu