Lynge Jakobsen vil fortsætte i AaB

18. februar 2013 08:57 | Af: Berlingske Nyhedsbureau
 
Lynge Jakobsen vil fortsætte i AaB
Billede mangler

Det har været længe kendt, at én af dansk fodbolds mest markante skikkelser i form af AaB’s sportsdirektør, Lynge Jakobsen, trækker sig fra sin stilling til sommer.

 

Efter 17 år som enten sportschef eller -direktør i klubben giver han stafetten videre. Selv regner han med at fortsætte i klubben i en ny rolle.

– Jeg vil jo stadig få min gang i klubben. Jeg vil gerne lave noget for AaB, måske et lederjob i amatørafdelingen, og jeg vil til kampene på stadion. Det er klart. Jeg kan jo ikke undvære spændingen omkring kampene, siger Lynge Jakobsen til Politiken.

Trods sine 62 år føler hovedpersonen selv, at han sagtens kunne være fortsat mange år endnu. Men timingen for et stop har bare været perfekt.

 – Jeg synes, tidspunktet er fint, fordi AaB sportsligt er i en god gænge med et ungt hold, der er i toppen af Superligaen. Og vi har fået styr på økonomien igen, efter ishockey og håndbold skilt fra, så AaB-selskabet er ren fodboldforretning, siger Lynge Jakobsen.

Den karismatiske nordjyde leder for tiden efter to personer i form af en sportschef og en ny adm. direktør til at køre forretningen og fodboldklubben videre.

AaB ligger lige placeret på en tredjeplads i Superligaen.

Del:
Del din kommentar
Forsiden lige nu