Nu er Mads Laudrup også skærmsælger: Ikke skuffet over min karriere

14. april 2013 14:13 | Af: Berlingske Nyhedsbureau
 
Nu er Mads Laudrup også skærmsælger: Ikke skuffet over min karriere
Billede mangler

L-A-U-D-R-U-P. Egentlig er det bare syv bogstaver.

Fire konsonanter og tre vokaler. Men sættes de sammen dannes et navn.

Og ikke et tilfældigt et. Et ikonisk navn, der for fem millioner danskere kickstarter associationer og tankerækker om genialitet, storhed og succes.

Nøjagtig som Kennedy i USA hænger uløseligt sammen med politik og magt, hænger Laudrup-navnet fra Gedser til Skagen sammen med fodbold og forventninger fra omverdenen, som kan være umulige at leve op til.

Gennem 24 år har Mads Laudrup levet i skyggen af de forventninger. Som far Michael, farfar Finn, onkel Brian og sidenhen også lillebror Andreas valgte Mads i en tidlig alder den vej, navnet peger.

Mod fodboldbanen.

Men når efternavnet er Laudrup, indeholder vejen andre forhindringer, end den gør for de hundredvis af Hansen’er, Jensen’er og Olsen’er, der forsøger at nå fodboldens top. Presset fra de syv sammensatte bogstaver.

– Jeg har altid følt et pres omkring mit navn. Et pres på, hvor langt jeg skulle nå inden for fodbold. Det er meget naturligt, at folk har haftde forventninger. Det tror jeg også selv, jeg ville have, fortæller Mads Laudrup til sporten.dk, inden han vender sig mod grunden til, hvorfor en omverden bestående af medier og håbefulde fodboldfans har plantet et forventningspres af ubærlige dimensioner på hans unge skuldre:

– Den gamle var helt exceptionelt god. Det er hans fortjeneste og helt vildt flot. Men at der kommer en mere af ham de næste 20 år, og det oven i købet skulle være en fra samme slægt, er urealistisk. Jeg tror aldrig, der kommer én, der kan det samme.

En kendt familie og en verdensberømt far er en del af Mads Laudrups bagage. En bagage han sidste år pakkede ned på Østerbro i København og ud igen i en lille jysk by med 12.000 indbyggere.

For at sparke nyt liv i en fodboldkarriere, der efter flere succesrige ungdomsår, havde taget en uventet drejning, flyttede han til Hobro.

Ungdomslandskampe med anførerbind om armen og debut på FC Københavns bedste mandskab som 17-årig blev efterfulgt af 1. divisionsbold i HB Køge og et kort nordatlantisk eventyr på Island, inden Laudrups flyttebil for første gang kæmpede med kastevindene under Store-og Lillebæltsbroens pyloner.

I Hobro stod den lokale 1. divisionsklub klar med en kontrakt. Dog ikke en fuldtidskontrakt.

Derfor arbejder Michael Laudrups ældste søn i dag som kørende sælger ved siden af fodbolden. Han har fyldt bilen op med digitale informationsskærme, men de sportslige ambitioner sidder fortsat på forsædet.

– Jeg er realistisk. Jeg ved godt, at jeg ikke overtager nummer 10 i Barcelona til sommer. Men mindre kan også gøre det for mig. Jeg har lært, at jeg ikke spiller fodbold, for at pressen har nogle gode historier at skrive eller for at gøre alle mulige andre ude i stuerne tilfredse. Jeg gør det, fordi jeg godt kan lide det, og fordi jeg prioriterer at have det godt rent menneskeligt, forklarer Laudrup, der stadig har ét bestemt mål i sigte.

– Jeg vil spille fast i en etableret Superliga-klub. Det er målet.

KØB BT OG LÆS HELE INTERVIEWET MED MADS LAUDRUP.

Del:
Del din kommentar
Forsiden lige nu